Parterapi
Fokus på jeres relation og kærlighed
Parterapi behøves ikke altid bruges som sidste udvej, men kan derimod opfattes som en gave til jeres kærlighed.
Hverdagen og de daglige rutiner kan tage hårdt på vores overskud og tålmodighed til hinanden, og at vælge at tage en diskussion om småting bliver måske uoverskuelig. Det kan derfor blive nemmere bare at glatte ud på hjemmefronten.
Derfor kan vi som par blive fyldt op og have svært ved at kommunikere. Dette kan gøre os ensomme i vores parforhold, fordi vi måske lever et liv ved siden af hinanden i stedet for et liv hånd i hånd, hvor vi kan mærke kærligheden og interessen for hinanden.
Dårlig kommunikation og manglende nærhed kan føre til mistet sexlyst. Intimiteten og kærligheden til hinanden begynder stille at forsvinde, og dermed bliver der igangsat en ond cirkel, som det kan være svært at bryde på egen hånd.
Kærlighed er fantastisk og fører meget lykke med sig – men der kan også være en bagside, som kan medføre svigt, skam, tillidsbrud, utroskab og så videre. At italesætte dette i sit parforhold er vanskeligt for de fleste. Det at være ærlig over for sig selv og fortælle, hvilke følelser der dukker op, kan være en meget svær opgave at løse uden en terapeut.
Vi har en masse reaktionsmønstre fra vores barndom, som konstant påvirker vores kærlighedsrelationer. Det kan være både spændende og udfordrende at dykke ned i dette, og som par kan det betyde en vej til bedre kommunikation og forståelse for hinandens reaktioner i pressede situationer.
”Ægte kærlighed er at stå sammen på de gode dage – Men stå endnu tættere på de dårlige dage”
Send mig en besked
Kontakt
Lammestrupvej 60
4320 Lejre, Kobenhavn
Tlf: 26 73 73 14
Åbningstider
Mandag | 08.30 - 19.00 |
Tirsdag | 08.30 - 20.00 |
Onsdag | 15.00 - 20.00 |
Torsdag | 14.00 - 20.00 |
Fredag | 08.30 - 16.00 |
Weekend | Lukket |
Åbningstider
Mandag - Fredag 08.00 - 16.00
Lørdag 08.00 - 16.00
Mails bliver besvaret dagligt